Udvalg af Apple Watch

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Apple lancerede deres seneste skud på stammen: Apple Watch. Apple uret er et smart ur med touchskærm, som du blandt meget andet kan bruge til at planlægge og måle din dagligdag.

Apple Watch har dårligt udvalg af apps

Indtil nu har udvalget af apps og funktioner i uret dog været meget begrænsede. Ud over Apples egne apps kan man kun finde få andre apps til uret, heriblandt Twitter. Der er flere grunde til at udvalget af apps er så dårligt til Apple Watch:

  • Apple Watch har kun været på markedet i få måneder
  • Kan kun købes i USA
  • Apple Watch er det første produkt af sin art
  • Indtil nu har Apple ikke haft åbnet for hjælp til udvikling

Alt dette gør at få udviklere har kunne lave apps til uret. Da uret heller ikke er særlig udbredt endnu, er der heller ikke det store marked for udvikling af apps til Apple Watch.

Apps til Apple Watch vil gøre forskellen

Hav dine kontakter ved hånden med kontakt app til Apple Watch.
Apps til Apple Watch – Kontakter

Apple har netop lanceret WatchKit, som er et værktøj udviklere kan bruge til at lave apps til Apple Watch. Hermed kan alle udviklere begynde at udvikle apps til uret, som fungerer med iOS styresystemet. En af hovedfunktionerne i dette kit er at man nu kan bygge elementer man kan interagere med til uret. Disse elementer kan blandt andet bruges til notifikationer og meget mere. Meningen med WatchKit er at gøre det lige så nemt for udviklere at lave apps til Apple Watch som til iPhone og iPad.

Den største nyhed i dette er dog ikke selve kittet fra Apple, men at der nu begynder at blive udviklet apps til uret. Ikke bare få, men mange nye apps til Apple Watch vil blive udviklet og mulighederne med uret vil blive udforsket. Det er her fremtiden for Apple Watch bliver bestemt.

Som det er nu, er der ikke den store forskel på et Apple Watch og så et avanceret pulsur med GPS. Men det kan hurtigt ændre sig, hvis der bliver udviklet nogle brugbare apps. Apps som kan gøre, at man kan udnytte uret til dets fulde potentiale. Apps, som gør Apple Watch smartere og bedre og i det hele taget værd at gå med.

Indtil da kan du se Apple’s bud på hvad Apple Watch kommer til at kunne gøre for vores sundhed:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *